Nye udviklerkompetencer til STRONGMINDS
15. March 2022
I midten af marts byder vi velkommen til Aleksander Naskręt, ny software craftsman i STRONGMINDS.
Aleksander er netop dimitteret som bachelor i datalogi ved Universitetet, Collegium da Vinci, i Poznań. Aleksander er interesseret i backend-udvikling som .NET framework, men har også arbejdet med frontend som ASP.NET Razor og Blazor.
Trifork køber softwareudviklingshuset STRONGMINDS
1. November 2021
Pressemeddelelse
Aarhus, den 1. november, 2021 – Trifork, en international leverandør af NextGen IT-ydelser og løsninger, har købt det århusianske softwareudviklingshus STRONGMINDS med særlige kompetencer inden for cloud- teknologi og en bred kreds af offentlige og private kunder.
Nye Journey men
15. September 2021
Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at hele to softwareudviklere avancerer i vores Software Craftsman-program. Christoffer Pedersen og Jacob Malling-Olesen rykker fra Resident til Journeyman – programmets tredje af i alt fire niveauer.
”For at bestå et niveau, bliver man løbende målt på en række parametre på en skala fra 1-5”, fortæller CEO Morten Hoffmann Sørensen, ”og Christoffer og Jacob er klar til at tage skridtet videre.
SKI-leverandør
16. June 2021
STRONGMINDS er udvalgt som SKI-leverandør af software- og softwarerelaterede løsninger i forbindelse med rammeaftalen ’02.06 Standardsoftware’. Rammeaftalen trådte i kraft i slutningen af marts og betyder, at stat og kommune nu får bedre muligheder for at handle software gennem et nyt, dynamisk indkøbssystem.
Corona-venlig Julebanko
11. December 2020
Vores løsninger er sædvanligvis i den tungere ende, men et af vores mindre hygge-projekter, en banko-app, har fået lov at komme op ad skuffen – forhåbentlig til fornøjelse for julefrokoster eller hjemlig julehygge. App’en er Corona-distance-venlig, så du kan deltage, selvom du ikke fysisk sidder sammen med de øvrige spillere.
STRONGMINDS udvider med UX/UI kompetencer
14. August 2020
Vi byder velkommen til UX’er Agne Strimaityte, der skal være med til at sætte pixels på vores løsninger. Agne er fra Litauen og uddannet multimediedesigner fra Erhvervsakademi Aarhus, hvorfra hun også har en bachelorgrad i digital konceptudvikling. Hun har god erfaring med digital design og har som selvstændig løst opgaver for kunder som Danske Bank, Siemens, Maersk og Skandia.
Læs mere
AWS Partner – nu med plakette!
15. May 2020
Vi har gennem en årrække været AWS Select Partner. Som anerkendelse af den status, har Amazon forseglet partnerskabet med en (helt analog) plakette. Vi er glade for både anerkendelsen og samarbejdet, der kommer vores kunder til gavn i form af rabatter og direkte adgang til ekspertviden om Amazon Web Services – både fra STRONGMINDS og Amazon.
- Læs vores 10 gode råd til dig der overvejer en AWS cloud løsning
- Læs mere om hvad det kræver at blive AWS partner
STRONGMINDS ansætter ny kommunikationsansvarlig
6. May 2020
Den 1. maj tiltrådte Mette Randrup Johannsen som kommunikationsansvarlig hos STRONGMINDS. Mette er uddannet Cand. Mag i Kommunikation, har en EMCC fra Aarhus Universitet og har senest været ansat som chef for brand og marketing hos AARHUS TECH. Hun har solid erfaring inden for ledelse, brand management og digitale medier. Et år på kandidatuddannelsen ‘Digital Design’ har suppleret med yderligere ballast i forhold til digital kultur, -æstetik og -udviklingsprocesser.
– Det går rigtig godt i STRONGMINDS, fortæller CEO, Morten Hoffmann Sørensen. – Vi løser spændende opgaver og har høje ambitioner for fremtiden. Vi har holdt fast i vores DNA – det gode craftmanship – og vil gerne sikre, at kommunikationen både reflekterer det gode håndværk i vores løsninger og styrker vores fortælling. Derfor prioriterer vi kommunikation og Mette bliver et godt aktiv i vores videre færd, fordi hun både har strategisk og praktisk erfaring, god indsigt i digitale medier og så kender hun til udviklermiljøer. Den kombination, ser jeg som en stor styrke.
Endnu en deltager på Software Craftsman-programmet AWS-certificeret
21. October 2019
Christoffer Pedersen, der er graduate på vores Software Craftsman-program, er netop blevet AWS-certificeret.
Christoffer har bestået certificeringen Cloud Practitioner.
Stort tillykke med certificeringen, Christoffer.
Jacob Malling-Olesen er nu Resident
4. October 2019
Vi er megastolte af, at vores kollega, Jacob Malling-Olesen, i dag er rykket et niveau op i vores Software Craftsman-program, så han ikke længere er Graduate men Resident.
Jacob, der er uddannet datalog, har Morten Rembøl Jacobsen som mentor, og han fortæller følgende om Jacob:
– Jacob har hos os arbejdet med et bredt udsnit af domæner og teknologier og har styrket sine færdigheder inden for fx OOAD, agile metoder og egentlig praktisk udførende arbejde såsom programmering og automatiske tests på alle niveauer. Han har flyttet sig rigtig meget og viser selvstændighed i løsningen af mere komplekse opgaver, så det er velfortjent, at han rykker op, siger Morten.
Kæmpestort tillykke, Jacob!
Læs mere om vores Software Craftsman-program.
Velkommen til OS2kitos
10. September 2019
Vi er glade for at kunne fortælle om vores nye kunde, OS2kitos, der er kommunernes it-overblikssystem og den mest populære OS2-løsning. OS2kitos bruges af 80 kommuner til at skabe overblik over kontrakter, snitflader, projekter og systemportefølje, GDPR-compliance og arkiveringspligt.
Det er ikke første gang, vi har bidraget til OS2-fællesskabet, da vi tidligere har erfaringer fra OS2mo og OS2indberetning – og senest fra review på OS2kitos.
Vi er godt i gang og glæder os til et fortsat godt samarbejde.
Vi sponsorerer IT-camp for piger 2019
24. June 2019
Kender du en ung pige, der er i tvivl om, hvilken uddannelsesvej, hun skal vælge? Måske går hun i gymnasiet eller holder et sabbatår for at finde svar. Nu kan du hjælpe hende på vej, hvis hun drømmer om et fremtidigt job i en branche med masser af karrieremuligheder, spændende udfordringer, god løn og ledige jobs lige så langt, øjet rækker. Vi er glade for endnu en gang at være sponsor ved Aarhus Universitets vigtige event, IT-Camp for piger, og vi håber, at det vil betyde endnu flere talentfulde softwareudviklere. Og når de nye studerende så er uddannede, skal de være meget velkomne til at søge ind på vores Software Craftsman-program.
Velkommen til Mads Brønd Kracht
4. June 2019
Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til Mads Brønd Kracht, som er softwareingeniør (ICT Engineer) fra VIA University College i Horsens.
Mads har tidligere arbejdet med Air Traffic Management-systemer og er nu graduate hos os på vores Software Craftsman-program.
Mads’ fritid går med kæreste, venner og familie og lidt svømning og træning.
Morten Hoffmann ny CEO
1. March 2019
Efter 2 spændende år med STRONGMINDS, hvor Lars Høgsted har været med til at udvikle virksomheden som en bannerfører for solidt softwarehåndværk, er STRONGMINDS nu klar til næste etape på rejsen, som en virksomhed, der ledes og udvikles af en kreds af erfarne softwarehåndværkere. Lars har derfor besluttet at slippe tøjlerne og overlade den videre udvikling af virksomheden til ejeren Morten Hoffmann Sørensen, der bliver ny CEO, og de øvrige erfarne softwarehåndværkere i STRONGMINDS’ Craftsman Circle.
– STRONGMINDS er en sjælden virksomhed, der virkelig tager ansvar for faglighed i software-udvikling med stor respekt for værdien af professionel erfaring. Craftsmanship-begrebet og ikke mindst Software Craftsman-programmet er nye tiltag, der åbner for mere værdifulde og langvarige samarbejder om softwareudvikling end de kortvarige konsulentrelationer, der ellers er typiske i markedet. Virksomheden betræder nye veje styret af Craftsmanship-tankegangen, og jeg er glad og stolt over, at virksomheden nu har nået det punkt, hvor den videre udvikling netop varetages af et kollegie af Software Craftsmen. Det har været en lærerig, positiv og udbytterig tid i STRONGMINDS, og jeg er spændt på at følge STRONGMINDS videre udvikling, omend det bliver fra sidelinjen, siger Lars Høgsted.
Morten Hoffmann Sørensen, ejer og Finn Støy, bestyrelsesformand takker Lars Høgsted for hans dedikerede indsats med den strategiske udvikling af virksomheden. Virksomheden er nået langt på de to år under Lars’ ledelse. Både vi og virksomhedens medarbejdere har sat stor pris på samarbejdet med Lars, som altid er foregået i en positiv ånd og med godt humør. Lars ønskes alt mulig held og lykke i sin videre karriere.
Vi er blevet AWS Partner
26. February 2019
Vi er netop blevet certificeret AWS Partner, og du får dermed en sikkerhed for, at vi kan hjælpe dig til den bedste løsning for din virksomhed.
Lad os hjælpe dig videre
- Med vores erfaring og certificeringer ved vi, hvordan vi skal designe dit system med høj sikkerhed og høj oppetid.
- Vi kan designe og bygge det system, der matcher dit behov i forhold til brugsmønster for at opnå den bedste pris på AWS, så du ikke betaler for mere, end du bruger.
- Du kan automatisk skalere op og ned efter skiftende behov.
- Du vælger selv, om vi skal implementere hele din løsning, eller om vi skal igangsætte projektet og supportere dine udviklere.
Kontakt os nu, hvis du overvejer en AWS-løsning.
Vi lancerer vores nye hjemmeside
4. February 2019
Vi er glade for nu at kunne lancere vores nye hjemmeside. Som et bærende element på siden, finder du vores nye profilfilm, hvor vi fortæller om det solide softwarehåndværk, vi står for.
Vi fortæller også om vores Software Craftsman-program, hvor unge talenter og deres erfarne mentorer sikrer det gode håndværk – også på sigt.
– Vi er rigtig glade for og stolte over at have fået en webidentitet, som på en nutidig måde skaber en ramme for vores nuværende og kommende aktiviteter inden for særligt cloud og IoT – og som kan understøtte vores Software Craftsman-program, siger Morten Hoffmann Sørensen, der er ejer af STRONGMINDS.
Siden er blevet til i et samarbejde med /et al. og Brand by Hand.
Velkommen til Christoffer Pedersen
17. January 2019
I dag byder vi velkommen til vores nye kollega, Christoffer Pedersen, som er optaget på vores Software Craftsman-program.
Christoffer bliver om få dage færdiguddannet som datamatiker fra UCL i Vejle.
Han bor i Kolding sammen med sin kæreste og to børn og træner karate i sin fritid.
Vi sponsorerer IT-Camp for piger
29. August 2018
Tre dage med teknologi, design og innovation – og endda med gratis kost og logi. Det får man på Aarhus Universitet, der i efterårsferien afholder IT-Camp for piger, der går i gymnasiet eller holder et sabbatår.
– Vi har valgt at sponsorere IT-Camp for piger, fordi vi gerne vil styrke det gode softwarehåndværk – også i fremtiden. Som branche mangler vi dygtige softwareudviklere, så vi håber at kunne være med til at skabe en interesse hos piger, der traditionelt ville vælge andre brancher, siger CEO, Lars Høgsted.
Ejerskifte i STRONGMINDS
14. August 2018
I midten af juli købte firmaets ene partner, Morten Hoffmann Sørensen, den resterende halvdel af anparterne i STRONGMINDS.
– STRONGMINDS fokuserer fortsat på kundernes behov for hjælp fra vores erfarne software craftsmen og intensiverer vores Software Craftsman-program, som vi oplever stor interesse for.
Gennem de seneste 7 år er STRONGMINDS vokset stødt til i dag at være en velkonsolideret softwareleverandør med et solidt omdømme blandt de største kunder i Jylland.
– Vi har stille og roligt placeret os på landkortet for højt kvalificerede konsulentydelser inden for cloud, mobile apps og særligt .NET-udvikling, og er nu i en særdeles positiv udvikling inden for også nye spændende områder som fx Machine Learning og AR/VR, udtaler STRONGMINDS’ CEO, Lars Høgsted.
Jacob Malling-Olesen er nu datalog
3. July 2018
Jacob Malling-Olesen har arbejdet hos os, mens han skrev sit speciale inden for Machine Learning, og i fredags blev han færdig som datalog fra Aarhus Universitet.
Kæmpestort tillykke til Jacob – og vi er så glade for, at han fortsætter på vores Software Craftsman-program.
Velkommen til Jacob Malling-Olesen
16. May 2018
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Jacob Malling-Olesen, der er vores nye studentermedhjælper og som til august er optaget som graduate i vores Software Craftsman-program.
Jacob er igang med at færdiggøre sit speciale i Datalogi på Aarhus Universitet (Machine learning inden for Big Data Management).
Læs mere om Jacob på LinkedIn.
Velkommen til Mads Bjerre
1. May 2018
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Mads Bjerre, der starter som UX designer hos STRONGMINDS i dag, den 1/5 2018.
Mads er udddannet cand.it. i Digital Design fra Aarhus Universitet. Han har tidligere arbejdet som projektleder inden for spiludvikling og som UX designer inden for webudvikling.
Mads indtræder som Resident på vores Software Craftsman-program.
Vi bød studerende velkommen til jobcrawl
20. March 2018
I dag fik vi besøg af studerende fra Aarhus Universitet, der studerer Digital Design og Digital Produktudvikling. De var på tur rundt til de forskellige virksomheder på INCUBA, som har brug for frontend udviklere.
Vores CEO, Lars Høgsted, fortalte om STRONGMINDS som virksomhed, og Morten Rembøl Jacobsen, der er softwarekonsulent, fortalte om sin hverdag, når han er ude som konsulent.
– Det at være konsulent er ikke for alle. Man skal kunne performe ret hurtigt og vise, at man er pengene værd, men hvis man kan det, er det et superfedt job, fortæller Morten Rembøl Jacobsen.
Vi fortalte også de studerende om vores Software Craftsman-program, som man kan søge ind på, når man er på sidste del af sit studie.
Vi er på Version2
5. December 2017
Danske softwareudviklere vil gerne være en del af et hold med et stærkt fællesskab og have mulighed for innovation. Virkeligheden er bare, at deres arbejdspladser er domineret af hierarki og markedstænkning. Det er resultatet af en ny undersøgelse udviklet af konsulentvirksomheden Courant og os i STRONGMINDS.
Mads Bach-Sørensen taler på Local Rock Stars
30. November 2017
I dag er vi på konferencen Local Rock Stars på Aarhus Universitet.
Her fortæller vores kollega Mads Bach-Sørensen om rejsen som Scrum Master for et featureteam, der på under seks måneder lavede en social app med millioner af downloads.
Det var et ærligt oplæg om, hvad der gik godt, og hvad der kunne have gået bedre, og de mange tilhørere stillede en række spørgsmål til hans erfaringer.
Studerende på besøg
10. October 2017
I dag har vi været til jobcrawl her på INCUBA for at tale med de studerende om vores nye graduate-program for softwareudviklere.
Vi kalder det Software Craftsman-programmet.
De studerende spurgte interesseret ind til programmet, og vores kollega, Mads Bach-Sørensen, fortalte om sin hverdag som konsulent for STRONGMINDS og hvilke muligheder, der er når man arbejder som konsulent.
Helle Raskgaard bliver ny kommunikationschef
1. September 2017
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Helle Raskgaard som ny kommunikationschef i STRONGMINDS.
Helle er uddannet cand.ling.merc. i international marketing, kommunikation og PR fra Handelshøjskolen i Aarhus i 2002.
Hun har tidligere arbejdet som kommunikationsrådgiver, webredaktør og social media-redaktør i store virksomheder.
Helle bor lige uden for Aarhus med mand og børn og træner taekwondo i sin fritid.
STRONGMINDS fortsætter væksten med Lars Høgsted som CEO
15. May 2017
Lars Høgsted kommer med en stærk baggrund inden for strategisk salg og ledelse fra softwareindustrien – senest som global salgs-og marketingdirektør i softwarevirksomheden Configit A/S og som CEO for Configit Inc. i Atlanta.
At glæden er gensidig, er der ikke nogen tvivl om. Spurgt til hans valg af ny arbejdsplads svarer han:
”STRONGMINDS har et unikt setup med udviklere i en helt særlig klasse, der hjælper virksomheder som eBay, LEGO, Grundfos og Terma med nyskabende løsninger i krydsfeltet mellem cloud, mobile og IoT, så da jeg fik muligheden for at være med til at fortsætte og styrke STRONGMINDS’ position som en betroet udviklingspartner, var der kun en ting at gøre – sige ja tak!”, forklarer Lars Høgsted
Bestyrelsesformand Finn Støy ser ansættelsen som en vigtig milepæl for bestyrelsens og ejernes arbejde med udviklingen af STRONGMINDS:
”Lars Høgsteds særlige baggrund som datalog kombineret med hans erfaring med salg, ledelse og forretningsudvikling vil være med til at styrke STRONGMINDS’ udvikling og værdiskabelse for vores kunder. Vi ser frem til at fortælle mere om de resultater, vi skaber for kunderne, og er ikke i tvivl om, at vi med Lars ved roret går en spændende fremtid i møde.”
STRONGMINDS #5 blandt IT-Kometer
9. December 2016
COMPUTERWORLD har netop løftet sløret på, hvem der er årets IT-komenter.
Og de har bedømt os til at være nummer fem blandt IT-kometer i 2016.
Har du behov for softwareudvikling med cloud, mobile eller integration til bl.a. IoT eller forretningssystemer, hjælper vi også gerne dig med at skabe en god forretning.
Vi er rigtig glade for anderkendelsen, og ser frem til at samarbejde med nye såvel som eksisterende kunder i 2017.
Vil du vide mere om COMPUTERWORLDs IT-Kometer, så kan du læse hele publikationen.
Er din IT-platform fleksibel og gearet til vækst?
17. November 2016
Den 13. november 2016, kunne du i søndagens udgave af Jyllandspostens “Vækst Danmark” tillæg finde en helsides annonce, som adresserer dit behov for ydelser inden for henholdsvis udvikling i skyen, cross-platform apps skrevet i Xamarin og integration af systemerne i hele din løsning.
I tillægget findes der bl.a. også artikler med overskrifter som “It-branchens success afhænger af flere hænder” og “Aarhus er Danmarks talentby”. Vi synes vores erfaringer og fokus går fint i spænd her, og vil gerne høre fra dig for en snak om samarbejde inden for vores fokusområder.
STRONGMINDS opruster med erfaren bestyrelse
2. September 2016
Som led i ønsket om at videreudvikle vores forretningsstrategi, har STRONGMINDS etableret en bestyrelse med en række særdeles erfarne medlemmer.
Finn Støy, bl.a. tidligere direktør for IT-Forum, er valgt som formand og flankeres af Freddy Lykke, direktør for Sirenia (tidligere direktør for virksomhederne CSC Scandihealth og Cetrea), samt Jørgen Lindskov Knudsen, bl.a. tidligere CEO for Mjølner Informatics. Derudover er Morten Hoffmann Sørensen, ejer i STRONGMINDS, også medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen vil sætte fokus på yderligere at accelerere væksten i STRONGMINDS, som samarbejder med en række virksomheder med behov for software i høj kvalitet. Kontakt gerne Finn for yderligere information om bestyrelsesarbejdet og læs mere om medlemmerne på vores team.
STRONGMINDS rykker i nye lokaler på INCUBA Katrinebjerg
30. August 2015
Vi har hidtil haft adresse på INCUBA i Skejby, men er glade og stolte over at kunne fortælle, at vi pr. 1/10 rykker i nye lokaler i IT Byen på Katrinebjerg.
Her får vi naboer som fx Google, Napto og Xamarin og glæder os til at få et fælles udgangspunkt for vores videre aktiviteter.
Skiftet markerer blandt andet, at vi ønsker at opruste på vores projektaktiviteter og vidensydelser.
Vi fortsætter samtidig med at udbygge vores i forvejen etablerede arbejde hos kunder som fx eBay og LEGO.
Vores nye adresse er: Åbogade 15, 8200 Aarhus N.
Velkommen til Mads Bach-Sørensen
19. February 2015
Vi er glade for at kunne byde velkommen til Mads-Bach Sørensen, der starter hos STRONGMINDS pr. 1/4 2015.
Mads kommer til at arbejde med udviklingsprojekter hovedsageligt i .NET og kommer fra en stilling hos Crisplant.
Tillykke med en veloverstået eksamen
10. February 2015
Vi er rigtig glade for at kunne ønske Morten Rembøl Jacobsen tillykke med veloverstået eksamen i ”Introduction to IT Security” på første del af hans Master i IT på Århus Universitet. Morten fik et meget flot 12-tal og har klaret studiet ved siden af sit vanlige fuldtids-arbejde hos STRONGMINDS. Kurset omhandlede bl.a. emner som Cryptography, Authentication, Network Security og Security Threats and Attacks.