Passwords – hvor svært kan det være?

Hvorfor var det nu, at passwords var en god idé?

Når det er nødvendigt at kunne identificere en bruger, kan man groft sagt benytte sig af teknikker indenfor en eller flere af følgende kategorier:

• Noget du har
  Dækker over en fysisk ting – det kunne være et smart card, et NemID kort, en USB-nøgle med en digital ”nøgle” eller en telefon der kan modtage en SMS.
• Noget du er
  Her taler man f.eks. om en form for biometrisk signatur. Det kunne være fingeraftryk, øjen- eller ansigtssignatur.
• Noget du ved
  Her finder vi adgangskoderne. Koderne skal være tilpas komplekse til at de ikke umiddelbart kan gættes, de skal kunne huskes af den autoriserede bruger, og de skal beskyttes – ofte ved at brugeren skal kunne huske dem og systemudbyderen benytter kryptografiske teknikker til at hemmeligholde dem. Her er altså tale om en forholdsvis omkostningslet løsning idét der ikke kræves særlig infrastruktur til biometri, telekommunikation eller hardwareadgang på brugerens adgangsterminal. Samtidig er det ”nemt” for brugeren, da denne blot skal huske to ting: brugernavn og adgangskode.

I en stor del af de systemer vi benytter os af på internettet, er adgangskoden vores eneste forsvar mod uautoriseret adgang, og derfor er det også vigtigt at vi, både som brugere såvel som leverandører, forstår den trussel vi står over for, så vi kan agere fornuftigt ift. at bekæmpe den.

Når det så er gået galt – hvad så?

Hvis angriberen først har fat i en korrekt kombination af brugernavn og passwords, kan denne få adgang til at handle på vegne af den legitime bruger og eventuelt overtage kontoen ved at ændre brugernavn/login (f.eks. som hos Netflix).

Seriøse systemudbydere sender typisk advarsler ud ved login fra nye enheder/lande, men i den store verden – internettet – er disse udbydere i undertal. Ydermere åbner en brudt adgangskode op for en hel vifte af nye angreb mod store (og små) tjenester, og her er brugerne ofte deres egen værste fjerne – de genbruger password.

I forhold til et offline-angreb, kræver et online-angreb med en liste af kendte brugernavne/passwords betydeligt mindre indsats, og genbrug af password, kan derfor hurtigt få omfattende konsekvenser for de berørte – især hvis de ikke har aktiveret/haft mulighed for f.eks. to-faktor autentifikation.

Ét forsvar mod angreb var passwordkompleksitet

Nu hvor vi kender til trusselsbilledet, kan vi berøre nogle af de ting man har forsøgt for at højne sikkerheden af passwords. En af de ting er passwordkompleksitet. På et tidspunkt begyndte flere kontoudbydere at stille krav til tegnsammensætningen af de valgte adgangskoder. Ofte omfattede kravene, at man skulle have både store og små bogstaver samt eventuelle specialtegn. I enterprisesystemer støder man ofte også på password-rotationskrav (hvis effekt er forkastet af Microsoft) samt forbud mod genbrug af historisk anvendte passwords. Målet med kompleksitetskravene var at brugerne skulle finde på et godt password, der var unikt, så komplekst, at det ikke kan gættes og havde tilpas høj entropi til at et udtømmende angreb ikke var sandsynligt inden for rimelig tid.

Desværre har kravene ofte ført til en række unoder, som ikke nødvendigvis har indfriet løftet om et mere sikkert password og i nogle tilfælde kan det have haft den helt modsatte effekt.

Passwords, der bruges af mennesker, skal huskes af mennesker

.. og mennesker har det med at være ”dovne”. Ofte har hver person forskellige konti spredt ud over en række forskellige tjenester. I de færreste tilfælde benytter (almindelige) IT-brugere sig af de såkaldte password managers (f.eks. 1Password og LastPass), så de ender med at genbruge dem på tværs af de forskellige tjenester. Det omfattende genbrug er ikke nødvendigvis pga. kompleksitetskravene, men det har nok heller ikke trukket i den anden retning.

Passwordkonstruktionen følger bestemte mønstre

Et andet problemområde er brugeres tendens til at konstruere passwords der følger bestemte mønstre. Et eksempel kan være, konstruktionen ”Passwr12”. Som udgangspunkt er det 8 tegn, hvilket i mange år var minimumsanbefalingen. Det indeholder både store og små bogstaver, stavefejl samt tal så ud fra en simpel betragtning opfylder det kravene til et stærkt password. Desværre falder det indenfor en meget populær kategori, hvilket betyder at i et offline-angreb, vil udfaldsrummet være meget mindre da en angriber kan nøjes med at teste mod mønsteret Ullllldd (U = Uppercase, L=Lowercase, d= digit), hvilket giver betydeligt lavere entropi end hvis hvert tegn var ”tilfældigt”, eller hvis passwordet var længere.

Ensidigt fokus op kompleksitet beskytter ikke tilstrækkeligt mod offline-angreb

Hvis man forsøger at skabe et password der er sikkert ift. de angreb vi har berørt, er et for ensidig fokus på kompleksitet ikke den rigtige vej at gå. Uden tilstrækkelige krav til længde, underkendes den formodede kompleksitet af den tilgængelige computerkraft i selv almindelige hjemmecomputere.

OWASP har udviklet et online værktøj – PassFault – der kan bruges til at vurdere styrken af ens password og hvor sårbart der er, hvis det stilles over for et målrettet offline angreb. Man kan vælge afviklingsmiljø samt hash-algoritme, og det giver et godt billede af forskellen i styrke mellem forskellige bud på et ”sikkert” password.

Vi vil starte med at måle på styrken af passwordet fra eksemplet tidligere: ”Passr12”. Vi vælger ”Everyday Computer” og Windows NTLM som password beskyttelse.

Som vi kan se på resultatet, er der altså ikke tilstrækkelig med styrke ift. et målrettet angreb. Hvis vi i stedet prøver med otte tilfældige tegn ”*7#S@0r!” (kompleksitet), formoder vi at vi kan opnå et bedre resultat.

Det viser sig dog ikke at være tilfældet. Hvorfor? Fordi otte tegn giver for få mulige kombinationer til at gøre et målrettet angreb mod NTLM urealistisk. Hvis vi nu i stedet for forsøger os med et langt password ”iamusingalongpassword”, hvad sker der så?

Til trods for at vi er et betydeligt større inputdomæne, får vi stadig ikke et tilfredsstillende resultat. Årsagen er, at vi bruger rigtige ord og at vi kun bruger små bogstaver. Hvis vi prøver at skrive teksten ud med mellemrum og tal ”I Am Using 1 Long Password !”, får vi derimod kombineret længde med kompleksitet, hvilket giver en voldsom forøgelse i udfaldsrummet:

Det ser allerede meget bedre ud, og vi behøver i virkeligheden ikke så meget kompleksitet, så vi kan godt fjerne noget af kompleksiteten for at gøre det nemmere at huske.

Som det kan ses i resultatet, er vi nu ved at have sporet os ind på, hvad der skal til for at øge styrken af vores password:

• Det er vigtigt at skabe en konstruktion, der er nem at huske, men som samtidig indeholder de elementer, der gør det sikkert. Man kan derfor se på ”passphrases”.
• Kompleksitet er et godt redskab til at opnå højere entropi, men det kan ikke stå alene. Der er også behov for at fokusere på længden. Skal man vælge mellem længde og kompleksitet, er længde at foretrække, da det er nemmere at opnå høj entropi ad den vej og samtidig få et password der kan huskes.
• Hvis man anvender en passwordmanager, kan man ofte generere lange passwords bestående af tilfældige tegn.

Udover beskyttelse mod angreb på det kørende system, skal data også beskyttes effektivt, såfremt det skulle blive lækket. Udover en fornuftig passwordpolitik, der kræver både god længde samt evt. kompleksitet, er det derfor vigtigt at vælge en algoritme, der er designet til at beskytte passwords effektivt dvs. en algoritme, der f.eks. ikke er effektiv at afvikle på en GPU og som tager en vis tid at afvikle.

OWASP har samlet en række anbefalinger til valg og konfiguration af inputparametre til et udvalg af adaptive algoritmer, som er velegnede til passwordbeskyttelse. Én af disse algoritmer er ”Bcrypt” og for at give et eksempel på forskellen, benyttes PassFault igen. Tager vi et simpelt password ”MyCatIsRed” og skifter vi til ”Dedicated Cracker” er forskellen slående:

• NTLM: Mindre end én dag
• BCrypt: 790 år.

Første torsdag i maj er ”World Password Day”

I bogen ”Perfect Passwords” opfordrede forfatteren ”Mark Burnett” læserne til at indføre en ”Password day”, hvor vigtige passwords skulle opdateres. I 2013 erklærede ”Intel Security” den første torsdag i maj som værende ”World Password Day”. Formålet var at sætte fokus på passwordsikkerhed og opfordre brugere til skifte gamle passwords ud med nye, lange og stærke passwords. Derudover opfordres der til at aktivere to-faktor autentifikation for derved effektivt at sætte en stopper for anvendeligheden af stjålne passwords og beskytte sin digitale identitet.

Hos STRONGMINDS beskæftiger vi os ofte med problematikker i relation til websikkerhed og benytter derfor denne dag til at informere om, hvilken rolle password har haft og stadig har i det økosystem, der er internettet. Derudover har vi belyst nogle af de trusler, vi står over for samt givet eksempler på de forsvarsmekanismer vi, både som systemleverandører såvel som brugere, har.

Selv om der er en generel bevægelse mod øget anvendelse af to-faktor autentifikation, er størstedelen af logins stadig begrænset til anvendelsen af en enkelt hemmelighed. Derfor er fokus på passwordsikkerhed stadig højaktuelt og vil fortsat være det i mange år fremover.