curve

Websikkerhed

Internettet forbinder dig med omverdenen døgnet rundt, men det er også et farligt sted for dine brugere, jeres data og dermed din forretning.

Vi hjælper dig med både nye og eksisterende systemer

Det står desværre ikke for godt til med sikkerheden blandt danske små og mellemstore virksomheder. Ifølge Erhvervsstyrelsen har 39 % ikke styr på den mest basale it-sikkerhed, men vi hjælper gerne med at designe systemer på en sikker måde eller med at rette op på sikkerheden.

Når du designer et nyt system, er det vigtigt at tænke sikkerhed ind i alle lag. Det er nemlig både nemmere og billigere at sikre systemet på forhånd end når din virksomheds omdømme allerede har taget skade. Men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre at rette op på sikkerheden på et eksisterende system.

 

Vi har både viden og erfaring

I forbindelse med udvikling af webapplikationer, har vi bred erfaring inden for sikring af data, sikring mod misbrug og sikker identifikation af- og adgangsstyring for brugere.

Vi har derfor både mulighed for at hjælpe dig med at tænke sikkerhed ind i udviklingen af en ny applikation såvel som sikring af en allerede kørende applikation.

Derfor skal du vælge os

  • Vi rådgiver ud fra anbefalinger for god sikkerhedspraksis, og vi har solid praktisk erfaring i implementeringen af disse anbefalinger.
  • Vi har mange års erfaring i at bygge systemer fra bunden samt udvikle videre på eksisterende systemer.

Og vi kan mere end det

  • Er du på vej i skyen, kan du drage nytte af vores specialkompetencer, da vi er certificeret AWS Partner.
  • Vi samarbejder med det anerkendte amerikanske sikkerhedsfirma Synack, og kan derfor trække på deres ressourcer ifm. evaluering af sikkerhedsniveauet for en kørende applikation.

Når du skal i gang med en ny applikation

Ved nyudvikling skal man typisk træffe en række beslutninger, der kan være afgørende for systemets tilgængelighed og fremtid. Mange af disse beslutninger ligger inden for sikkerhedsdomænet fx:

  • Hvem skal kunne bruge din applikation, fra hvilke enheder, eventuelt på tværs af domæner, og skal brugerne kunne identificere sig?
  • Hvordan skal brugernes data sikres?
  • Hvordan sikrer du dit system mod misbrug og sikrer tilgængeligheden og troværdigheden af dine data?
  • Skal systemet være tilgængeligt i en public cloud og hvilke udfordringer giver det?

I kraft af vores mangeårige erfaring inden for softwareudvikling, og i særdeleshed webudvikling, kan vi byde ind med best practices for udvikling af sikre snitflader og efterfølgende datalagring – uanset om din applikation skal driftes lokalt eller i en public cloud. Vi behersker moderne protokoller til identifikation og adgangsstyring herunder fx OpenID Connect og OAuth 2.0, så vi kan styre dig sikkert uden om faldgruberne og direkte mod en robust løsning.

Når du har en ældre applikation, der ruster

Har du en webapplikation (fx en webshop) i drift, men er i tvivl om, hvorvidt sikkerheden er i orden? Du har måske ovenikøbet ingen faste udviklere, der kan holde den ved lige og sikre den. Vi kan bl.a. hjælpe med at vurdere trusselsniveauet og efterfølgende lukke eventuelle huller i nettet.

Vi har erfaring med en lang række platforme og programmeringssprog, så skal du have udviklet ny funktionalitet til din eksisterende applikation, kan vi også hjælpe til her og sikre, at det bliver udført på bedste vis.

Er dit website sikret mod hackerangreb?

I samarbejde med det anerkendte amerikanske sikkerhedsfirma Synack tilbyder vi at teste dit website mod hackerangreb og derefter vil vi lukke alle sikkerhedshuller. Til slut får du et certifikat, som du kan bruge som bevis på din indsats for at sikre datasikkerheden.

LÆS MERE

Skal vi hjælpe dig med websikkerheden?

Morten Hoffmann

CEO

T: (+45) 3095 6416