curve

Tung senior softwareudvikler med mod på ansvar og indflydelse

placering

Arbejdssted

STRONGMINDS - Aarhus N

frist

Ansøgningsfrist

30. 11. 2019

kontakt

Kontakt

70266416 / job@strongminds.dk

stilling

Stilling

Software Craftsman

Er du en tung senior softwareudvikler?

Og her tænker vi ikke på, om din kampvægt er steget, siden du blev færdig med din uddannelse, dengang statsministeren hed Nyrup eller Fogh. Vi tænker på, om du har længere ansættelser bag dig og har arbejdet med softwareudvikling i over 10 år. Måske er du techlead eller arkitekt og er glad for fagligheden i dit arbejde. Men der mangler noget.

Har du en følelse af at mangle noget i dit arbejdsliv?

Kender du følelsen af, at der mangler noget, selv om du arbejder med det, du brænder for? Et formål måske, mening og noget at sigte efter. I traditionelle softwarevirksomheder bliver du måske bedt om at vælge karrierespor, så du enten må slippe teknikken eller vælge ledervejen, og vælger du teknikken, som du brænder for, så går din karriere i stå.

Vil du sidde med, når beslutningerne skal træffes?

Hos os kan du lade fagligheden bære dig frem. Vi tror på, at fagligheden er det nødvendige fundament for at kunne udvikle et forretningsområde eller teknisk speciale. Og derfor arbejder vi målrettet med at uddanne Graduates til Residents og Journeymen, som i den sidste ende ender som Software Craftsmen. Måske har du som Software Craftsman, hvad der skal til for at træde ind i Craftsmankredsen, hvor vi ikke kun deler strategi og ansvar, men også en del af virksomhedens overskud.

Vil du have gode kollegaer og udfordrende opgaver?

Når du bliver en del af vores team, vil du få kollegaer, der er nogle af de bedste på deres område, og som alle brænder for softwareudvikling. Vi er et team med stort T, og vi holder sammen, hjælper og udvikler. Vi har en god, uformel tone og et godt arbejdsklima.

Du vil få spændende, udfordrende opgaver for vores kunder som fx LEGO, Grundfos, eBay, TERMA, kommuner, etc.

Har du oplevet glæden ved at dele ud af dine erfaringer?

Ellers kan du godt glæde dig. Med til det at være Software Craftsman følger også ansvaret for at lære vores Graduates, Residents og Journeymen om solidt softwarehåndværk. Derfor skal du kunne lide at arbejde med talentfulde, typisk yngre kollegaer og give dine erfaringer videre.

Vi oplever selv, at det at lære fra os er en af de mest tilfredsstillende dele af at være Software Craftsman og har foreløbigt investeret tusinder af timer i det samlede Craftsman-program. Typisk arbejder du i et team med en eller flere Graduate-kollegaer, og her vil du have det faglige ansvar for at sikre, at vi altid leverer solidt softwarehåndværk.

Hos STRONGMINDS får jeg indflydelse, spændende opgaver og fantastiske kollegaer. Igennem min rolle som mentor får jeg delt mine erfaringer i en struktureret proces, og på samme tid får jeg også udfordret mig selv inden for fagområder, der ligger uden for min egen hovedkompetence. For at holde mig up to date, har jeg ofte benyttet mig af vores uddannelsesgoder, der bl.a. indbefatter konferencedeltagelse i ind- og udland samt efteruddannelse.

Morten Rembøl Jacobsen, Software Craftsman

Hvilke forventninger har vi til dig og dit håndværk?

  • Du mestrer principper og metoder for godt softwarehåndværk i flere software-stakke.
  • Du har et agilt mindset og kan arbejde i agile projekter.
  • Du har mod på læring og personlig udvikling.
  • Du er god til at kommunikere konstruktivt og glad for at dele ud af din store viden.
  • Du er en selvkørende, kreativ problemløser.
  • Du har solid erfaring med fx .NET/C#, F#, SQL, NoSQL, REST API’s eller Node.js.
  • Du har kendskab til web-protokoller, microservices og mønstre til besked-udveksling.
  • Du har forståelse for test-dreven udvikling.
  • Du har viden om CI/CD og måske DevOps.
  • Du har måske arbejdet som arkitekt, teknisk team-lead, Scrum Master eller Product Owner.
  • Du har måske kendskab til frontend frameworks som Angular, React og medfølgende tooling.

Hvem er STRONGMINDS?

Som virksomhed er STRONGMINDS 9 år og har en god, sund økonomi og langvarige samarbejder med vores kunder. Vi er kendte for kvalitet, troværdighed og samarbejde. Vi har gode ansættelsesforhold, god work-life-balance og en flad struktur med kort fra tanke til handling. Du får frihed under ansvar og har stor indflydelse på dine opgaver. Hos os er efteruddannelse ikke noget, du skal kæmpe for. Vi opfordrer faktisk til videreuddannelse, kurser og certificeringer, så du sikrer, at dine kompetencer altid er skarpe.

Lyder det som om, vi kunne være et match?

Så send os din ansøgning på job@strongminds.dk snarest muligt, for vi kalder løbende til samtaler. I din ansøgning vil vi gerne bede dig beskrive, hvordan du fungerer i samspillet med andre, hvilke relevante platforme, sprog, værktøjer, metoder og protokoller du behersker, og om du har andre interesser end det faglige.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vil du vide mere om os?

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os

Morten Hoffmann

CEO

T: (+45) 3095 6416