curve

Frontender med mod på udfordringer

placering

Arbejdssted

INCUBA - Katrinebjerg Aarhus

frist

Ansøgningsfrist

01. 03. 2019

kontakt

Kontakt

70266416 / job@strongminds.dk

stilling

Stilling

Frontend-udvikler

I STRONGMINDS værner vi om det gode softwarehåndværk, som vi er kendte for. Og det er uanset, om vi udvikler software til børn, pumper eller jagerfly. Dygtighed og kvalitet er efterspurgt, og derfor søger vi nu endnu en skarp kollega til vores team af software craftsmen.

Bliv en del af et stærkt team

Som frontendudvikler i vores team bliver du en del af en anerkendt og solid vækstvirksomhed og får stor indflydelse på dit fagområde, stor frihed og masser af erfaring fra spændende virksomheder. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi gensidigt forventer, at du og resten af teamet sætter fingeraftryk på virksomheden.

Vores ønsker til dig

  • Du har en solid teoretisk baggrund og stærke praktiske kompetencer inden for programmeringssprog og teknologier målrettet frontend-udvikling til webapplikationer.
  • Du er skarp inden for mobile first-udvikling, cross-browser-udvikling, HTML5, Node, Javascript og en eller flere populære frameworks fx Angular eller React, styling med CSS3 – fx med Sass eller LESS.
  • Du har erfaring med test frameworks.
  • Du er tryg ved at udvikle i agile teams, der releaser hyppigt.
  • Du anerkender manifestet for software craftsmanship.

Få en fast base og store muligheder

Du får mulighed for at prøve dig selv af hos vores kunder, som ofte er ledende på verdensmarkedet inden for deres segmenter.

Vi løser mange forskelligartede opgaver for vores kunder. Hos LEGO er det fx opgaver, der spænder over alt fra cloud, cross-platform mobiludvikling, front-end, UI/UX til agil ledelse og arkitektur. eBay er en meget dynamisk virksomhed, der konstant adopterer ny teknologi, smarte arbejdsmetoder og i det hele taget fintuner motoren i deres forretning i samarbejde med os.

Uanset hvilken kunde, du arbejder hos, bliver det i teams, og længden på opgaverne spænder fra den helt korte rådgivning til relativt lange forløb, hvor kunden investerer mange timer af dine kompetencer i sin fremtidige forretning.

Nørd igennem!

På samme vis som dine kollegaer, opfordrer vi også dig til at praktisere livslang læring og nørde igennem med din passion! Det er på den måde, vi bliver go-to-guys (eller -girls) ude hos vores kunder. Vi er ægte software craftsmen, og vi værner om og udvikler det gode softwarehåndværk.

Du får gode forhold

Hos os får du ikke alene et fagligt stimulerende miljø med dygtige kollegaer, udfordrende opgaver og muligheden for videreuddannelse eller for at realisere innovative idéer i vores Q-lab. Du får også en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at kombinere et fagligt ud­ford­rende arbejde med et godt familieliv. Du får naturligvis også en god løn, og vi har derudover styr på forhold omkring pensionsordning, sundhedsforsikring, kørselsgodtgørelse, ferie osv.

Det skal du huske

I din ansøgning vil vi gerne bede dig beskrive, hvilke relevante platforme, sprog, værktøjer, metoder og protokoller du behersker, og om du har andre interesser end det faglige.

Vi læser løbende ansøgninger, så søg snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du fået lyst til at blive en del af STRONGMINDS?

Har du spørgsmål?

Lars Høgsted

CEO

T: (+45) 2195 6400